Doris

Mit navn er Doris Krogh, jeg er i starten af 50’erne og bor på Als.
Jeg fik konstateret Dermatitis og cøliaki i 1993 hvilket nok blev mit livs største udfordring, da jeg på det tidspunkt hverken var god til at lave mad eller bage. Det har siden ændret sig, og nu har jeg på en måde gjort cøliakien til min hobby, i hvert fald den kostmæssige del af den.
Jeg har ingen uddannelsesmæssig baggrund inden for madlavning eller bagning – jeg elsker ganske enkelt bare at bage, og at læse ”nørdede” bage bøger, hjemmesider og blogge omkring bage teknikker, hæve metoder, ælteteknikker mm. Så efter 20 år med cøliaki og et utal af fejlslagne bage forsøg har jeg en stor lyst til at dele mine erfaringer og til at hjælpe andre i samme situation til at se at cøliaki ikke behøver indebære en masse begrænsninger og afsavn i kosten – vi kan stadig spise de samme ting, de skal blot laves på en lidt anden måde.
Derudover har jeg de sidste to år stået bag bloggen ”Glutenfrie fristelser” og afholder løbende glutenfrie bage kurser.

Ny bog på vej

Vi har sat over til en ny bog, og glæder os til den kommer på gaden. Der er dog endnu ikke sat en udgivelsesdato, men der er lavet en del opskrifter allerede.

Du kan dog også stadig købe vores julebog:
Er du ny eller er du øvet glutenfri bager? Er det din første glutenfrie jul, eller har du allerede været igennem udfordringerne før? Uanset, så vil denne bog kunne hjælpe dig igennem din glutenfrie jul, og den vil hjælpe dig igennem julen, så du stadig kan få de samme ting, som før du blev glutenfri. For er der én ting der ikke skal pilles ved, ja så er det julens traditioner!Du vil i bogen finde opskrifter til både julebag, julehygge, julefrokost og nytårs menu, og du vil finde lidt mere specielle opskrifter på bl.a. tarteletter og croissenter, æblestrudel med filodej og rigtige forårsruller.Der er 100 % fokus på at smagen skal være, som vi husker den, og der er gjort meget ud af at bruge fornuftige meltyper. Så fortvivl ikke, julen kan stadig blive næsten, som den altid har været.  
 

 

Anja

Mit navn er Anja Pedersen, jeg har altid interesseret mig for mad, tilberedningen og skabelsen af nye kreationer har altid ligget mig nært. Jeg er i slutningen af 30´erne, bor i Midtjylland sammen med min mand René, og vi har 3 børn, hvoraf den yngste har cøliaki. Jeg har haft tilberedning af mad tæt på mig en stor del af mit liv, da mine forældre har ejet en restaurant i 20 år, deraf kommer min interesse for faget. Derudover har jeg samlet meget viden igennem de forskellige uddannelser jeg har. Kostvejleder uddannelsen fra Hover sundheds højskole (år 2000) Ernæringsassistent (2013) Kostvejleder med speciale i vægttab til både voksne og børn (2013, Atwork skolen Frederiksberg) Derudover er jeg Zumba- og fitnessinstruktør i det lokale motionscenter, samt jeg afholder livsstils hold, også i det lokale motionscenter. Jeg er stifter af Glutenfri Forening Midtjylland, hvor jeg afholder bagekurser og andre arrangementer for folk med cøliaki